Helium guide - Party In A Box

Helium guide

Helium guide

Syntes du ligesom jeg at heliumballoner giver noget helt særligt til festen, så læs med i denne guide. Lige så flot det kan være, lige så besværligt kan det være hvis man ikke har erfaring med det. Jeg har desværre oplevet fester hvor alle latexballonerne blev pustet op dagen før og hvor man på festdagen møder ind til en masse trætte balloner som ligger på gulvet. KRISE!!!
Nedenfor har jeg delt guiden op i to typer af balloner. Folie -og latexballoner, og hvis du er i tvivl om hvad forskellen er, så kan du se det på billederne nedenfor, hvor det første billede er folie balloner og sidste er latex balloner. 

Folieballoner

Fylder du folie balloner med helium kan de holde i op til 3 dage. Der er selvfølgelig stor forskel på kvaliteten og nogle balloner vil måske blive slatne efter nogle dage, eller måske timer. Nogle af de folie balloner jeg har haft tilbage efter photoshoot i Party In A Box har svævet mere end 6 måneder efter shootet. Så en folieballon i en god kvalitet, vil holde Helium i flere dage, hvis ikke meget mere.

OBS! Er folieballonen mindre end 45 cm høj, så kan den ikke svæve med helium i. Der er mange der tror at de meget populære bogstav-folieballoner kan svæve, men de hyppigst solgte er 35 cm og kan derfor ikke svæve med helium. 

latexballoner

Vil du gerne pynte op med latex balloner til festen er det lidt mere krævende, da de nemlig pustes op i sidste øjeblik! En latexballon på størrelsen 20-22 cm vil typisk svæve i 5-6 timer. Kvaliteten af latexballoner varierer meget, og hvis ballonerne er meget tynde så vil de måske springe så snart de bliver fuldt med helium. Nogle balloner vil også kunne være tungere, og vil derfor svæve i kortere tid, dette kan foreksempel være latexballoner i metalliske farver, balloner som er mindre end 22 cm eller LED balloner, som kun svæver i 2-3 timer.

Som hovedregel vil en latexballon svæve længere, jo større den er. Måske du undrer dig over hvorfor latexballoner svæver kortere? Jo, det er simpelt… eller liiidt teknisk 😉 Det latex materiale som ballonerne er lavet af, er ikke 100% tæt, og der vil derfor langsomt kunne slippe luft ud af fibrene i ballonen. Så derfor –  jo større latexballonen er, jo større en mængde luft er der i ballonen, jo længere tid tager det om at sive ud. 

OBS! Du kan forlænge latexballoners svævetid, ved at købe HiFloat, som er en væske der sprøjtes ind i ballonerne. Væsken lukker fibrene i ballonen, og derfor kan ballonen holde på helium i 25 gange så lang tid. HiFloat virker kun i latexballoner, og vil have den modsatte effekt, hvis det benyttes i en folieballon.

Men hvor køber jeg så både helium og HiFloat? Det gør du ved at kontakte mig på sales@partyinabox.dk, hvor jeg kan være behjælpelig med at sende HiFloat med. 

Jeg håber at du fik lidt hjælp fra dette indlæg og vil ønske dig god fornøjelse med festen.

De bedste festhilsner

th signatur outline

0